Den kedsom vinter gik sin gang, den dag så kort, den nat så lang.
Langt om længe begynder det at lysne både morgen og aften. Den triste og mørke tid, bliver overtaget af det dejlige og spirende forår.
Jeg holder af at høre solsortens sang om aftenen ved skumringstid. Solsortens aftensang får mig til at tænke på min barndom og mine oplevelser i naturen. Jeg følger skovbunden, for at se de første anemoner spire frem. Udenfor er et skadepar igang med at bygge rede, og inden længe skal jeg se hvordan de "opdrager" der unger, men "desværre" foregår  "børneopdragelse" ofte i de tidlige morgentimer, her bliver der ikke taget hensyn til at det er meget larmende,- især en søndag morgen . 
 
Efter et par triste vintermånder, er det atter tid til at komme ud med kameraet.